BørneJazzFestival 2017 i Haveselskabets Have Frederiksberg m. Master Fatman, m.fl.

140306_Master_Fatman_Officiel_Presse
Dato:
16/07
Tid:
10-14:30
Entré:
Kr. 100/50kr.,-
Venue:
Haveselskabets Have Frederiksberg, Pile Allé 6, 2000 Frederiksberg

BørneJazzKlubben inviterer alle nysgerrige og legesyge børnefamilier til et brag af en børnejazzfestival hvor vi skal høre fed musik, hygge og ikke mindst lære i jazzens tegn.
Glem alt om de kedelige bogstaver og tal og åbn sanserne for “den sjove jazzskole” hvor du – når dagen runder af – har lært: at jonglere, køre på 1-hjulet cykel og meget mere i cirkusworkshoppen, har lært at fange toner i luften, lave rytmer og soloer med Master Fatman og endelig har lært en hel masse om fugle med bandet Dans & Lær.

BørneJazzKlubben har i mere end 10 år præsenteret livekoncerter af høj kvalitet for børn året rundt om i Storkøbenhavn. Årets højdepunkt er dog altid sommerfestivalen, hvor vi i selskab med jer børnefamilier, har en dejlig dag sammen under sommersolen. Og i år får vi på scenen besøg af Det Lille Cirkus, Master Fatman og Dans & Lær “Havens Fugle”.

Køb billetter til festivalen her

Program
09:30               : Dørene åbner
10:00 – 12:00: Øglegøglerne Cirkus Workshop og – forestilling
12:00 – 13:00: Master Fatmans Jazzskole for børn
13:30 – 14:30: Dans og Lær “Havens Fugle”

Billet og entréen
Billetten gælder til hele festivalen og prisen er ens for børn og voksne. Hvis du har et gyldigt Familiemedlemskab til BørneJazzKlubben eller medlemskab til Børn I Byen, betaler du halv pris af entréen.
Køb billetter i forsalg her

Øglegøglerne Cirkus Workshop og – forestilling
Kom og prøv at jonglere, gå på line og stylter, køre på ethjulet cykel eller ligge på glasskår. Efter cirkus workshoppen viser vi en forestilling med trylleri og jonglering, en hest med mange ben og et mærkeligt navn, en rytter som både er indeni og ovenpå, og som kan fortælle historier, have bordtennisbolde i munden, svinge pisken over Bamse og har en lillebror der bare er meget bedre til det meste.

Master Fatmans Jazzskole for børn
Der er råswingende musik, godt humør og sjove lytteøvelser på skoleskemaet når overlærer Master Famtan og hans fire hjælpelærere indtager Haveselskabets Have.

Master Fatman kan, som ingen andre, tryllebinde børn og voksne med sin landskendte og vaskeægte gode karma. Fra første tone sættes an, spredes en stemning hvor der er plads til alle; dem der stille vil sidde hos far og lytte, dem der er spørgelystne og dem der bare vil danse.
Mens de rutinerede musikere holder den musikalske gryde i kog, tager Master Fatman os med ind i sit musikalske univers hvor han fortæller og viser frem. Børnene får små opgaver som fx at lytte efter bestemte fraser der spilles, at fange toner i mors hår, klappe rytmer, spille luftguitarsoloer, bevæge sig, m.v.

Så kom sammen med mor og far og bliv lidt klogere på det der med jazzmusik, soloer og instrumenter og lad bare madpakken og karakterbogen blive hjemme. Du får stillet din musikalske sult oppe fra scenen og der er ingen forkerte svar.

Aldersgruppe: 2 til ca. 8 år.

Dans og Lær “Havens Fugle”
Med deres unikke blanding af fuglekald, håndspillet dansemusik og uhørt festlige livekoncerter har kvintetten Dans & Lær gennem de seneste år givet den danske musikscene en opfindsom og farverig vitaminindsprøjtning.

Dans & Lær vil gennem dansabel musik videregive evnen til at genkende fuglestemmer. Vi mennesker har det nemlig med at tage fuglene for givet. Hvis vi smuldrer et daggammelt brød, kommer de flyvende helt af sig selv. Hvis vi banker en hullet kasse op i et træ, flytter de straks ind. Og hvis vi bevæger os ud i en skov, giver de ganske uden opfordring en forrygende koncert. Alt for længe har fuglene måttet nøjes med sparsom menneskelig opmærksomhed. Nu skal vore bevingede venner have den anerkendelse, de fortjener!

Alle numre med Dans & Lær er baseret på allerede eksisterende bånd/LP’er med fuglestemmer – langt de fleste tager udgangspunkt i kassettebåndet “Havens Fugle”, som blev udgivet af Dans Ornitologisk Forening i 1968.

Bandet har udgivet tre album: “Havens Fugle” (2010) “Flere Fugle” (2012) “New Zealand” (2014)

Line Up:
Bjarke Søballe Andersen: Guitar og sang
Lars Meiling: synthesizer, samples og sang
Frederik Schumann: Trommer og sang
Andreas Halberg: Bas og sang
Rasmus Jusjong: Percussion og sang

Praktisk info

Entré:
100 kr. pr. pers. (børn og voksne)

Medlemmer af BørneJazzKlubben og medlemmer af Børn I Byen: 50 kr. pr. pers. (børn og voksne).
Der skal vises gyldigt medlemskab til BørneJazzKlubben eller Børn I Byen ved indgangen.

Forsalg: Køb billetter i forsalg her

Haveselskabets Have Frederiksberg
Pile Allé 6
2000 Frederiksberg

Se på kort