Inddrag dine børn i madlavningen sammen med Kalle Kok

Inddrag dine børn i madlavningen sammen med Kalle Kok

En ny børnebog er lige på trapperne og skal hjælpe forældre til at lære deres børn om mad, madlavning og fødevarefremstilling.

Bogen, ‘Jyllinge i karry’, er en interaktiv børnebog for de 5-10-årige og deres forældre.

Et solidt hold af fagpersoner står bag bogen ‘Jyllinge i karry’, som er skrevet af forfatter Torben Munksgaard og illustreret af grafiker Allan Gunnar Nielsen, men bag kulisserne står et stærkt team af kok Andreas Hardrup, klinisk diætist Klaus Frobenius, forfatter og bogrådgiver Charlotte T. Frobenius fra FrobbieStories, og lektor Michael Rene fra ernærings – og sundhedsuddannelsen på Metropol.

 

Om bogen

Kalle Kok er en kluntet restaurantejer i Jyllinge og forfærdelig dårlig til at lave mad. Dette værdsættes bestemt ikke af Jyllinges beboere, som savner et ordentligt måltid mad, men Kalle kommer for alvor i problemer, når en frygtet madanmelder besøger hans restaurant og bestiller kylling i karry.

Kalles uheldige køkkenkundskaber opvejes heldigvis af hans store gå-på mod, og sammen med sine gode ven, Svend Sliksyg, begiver Kalle sig ud for at lære noget om kylling og karry – og, ja, kylling i karry.

Bogen er skrevet i et humoristisk og børnevenligt sprog, og den er tiltænkt som et interaktivt hjælpemiddel til forældre, der ønsker at lære deres børn om mad og madlavning. Bogen indeholder en enkelt øvelse samt en opskrift på kylling i karry, og det er meningen at forældre, efter at have læst og snakket om bogen sammen med deres børn, i fællesskab laver den nemme og børnevenlige ret i køkkenet.

Desuden er bogen sjovt illustreret med spidsfindige tegninger, hvorpå der foregår andet er blot det, der illustreres af teksten. Læs den og få med sikkerhed et godt grin.

En hel serie på vej om Kalle Kok

Jyllinge i Karry er første bog i serien om den kluntede Kalle Kok. Der er indtil videre planlagt en serie om den klodsede restaurantejer, og hver bog indeholder en ny og ret, som alle forældre kan lave sammen med deres børn.

Ideen til bogen

Ideen til bogen udsprang hos kok Andreas Hardrup, der ønsker at vise travle børnefamilier at tilberedning af gode og sunde måltider kan gøres nemt og hurtigt – også sammen med børnene. Andreas mener, at flere børn bør deltage i køkkentjansen, da et mere nært forhold til mad giver mindre kræsenhed og en større lyst til at prøve nye smagsoplevelser.

Denne holdning bakkes op af klinisk diætist Klaus Frobenius, som håber at denne bog kan bidrage til at flere børnefamilier får mod på at spise flere sunde og hele måltider.

“…Alt for mange travle familier nedprioriterer madlavningen, og det kan have uhensigtsmæssige konsekvenser på den lange bane, hvis kosten alt for ofte består af ‘hovsa-løsninger…’” siger han, men understreger dog at det ikke skader med rugbrødsmadder og havregrød engang imellem, hvis det kniber med tiden.

Jyllinge i karry fås allerede som e-bog

Kan du ikke vente på udgivelsen af den trykte bog ‘Jyllinge i karry’, kan den allerede nu købes hos Saxo i e-bogsformat.

Det er blevet mere og mere populært med Ipads i køkkenet, hvor opskrifter nemt kan slås op, og derfor er bogen forhåndsudgivet som e-bog. Dog er forfatterteamet overbeviste om, at de fleste forældre helst vil sidde med en trykt bog sammen med deres børn, og der arbejdes derfor hårdt på, at efterkomme en lille skare af efterspurgte forældres ønsker om at købe bogen i trykt form. Bogen udgives som  paperback for at holde trykomkostningerne og derved også prisen for bogen nede.

Jyllinge i Karry udkommer planmæssigt i slutningen af året. Vil du ikke gå glip af denne udgivelse kan du følge med på FrobbieStories facebook side (@FrobbieStories).

admin