Smukke og sjove illustrationer til din børnebog

Smukke og sjove illustrationer til din børnebog

Har du skrevet en skøn historie til børn, og mangler du nu bare at få bogen illustreret? Forfatter og illustrator, Charlotte T. Frobenius, der har skrevet og illustreret både egne og andres bøger, åbner nu op for at tage imod bestillinger for andre forfattere.

 

Læs mere om Charlottes tilbud i dette indlæg eller få mere information på hendes firmaside (FrobbieStories)

 

Illustrationer skal fange essensen af bogen

Charlotte fortæller i vores forfatterinterview, at hun elsker at illustrere. Fordelen ved at illustrere sine egne bøger, siger hun, er at hun har muligheden for at fremhæve netop de skæve karaktertræk, som kun historiens forfatter kan kende. Det giver læseoplevelsen en ekstra dimension, at man på billederne kan se detaljer, som understøtter historien.

 

Særligt i børnebøger er dette helt essentielt, mener hun, da især de små børn ofte er mere draget af tegningerne end af historien. Efterhånden som børnene vokser med bøgerne, vil de få mere og mere ud af historien, når de kan fange de sjove elementer i tegningerne og koble dem til historiens små finurligheder. De slet skjulte anekdoter, som kan gemme sig i en tegning, er måske oftest mest for den voksne fortæller, men der skal jo også være noget for dem, siger hun med et grin.

 

Det får du hos Charlotte T. Frobenius

Charlotte tilbyder i sin virksomhed, FrobbieStories, en pakke til forfattere, der ønsker illustrationer til deres bogprojekt.

 

Pakken omfatter:

  • En indledende samtale omkring ønsker til illustrationerne, tegnestil, format, m. v.
  • Håndtegnede illustrationer i digital format
  • Helsidestegninger eller enkelte figurer efter aftale
  • Billedfiler i høj opløsning (300 dpi/ pixels)
  • Mulighed for udarbejdelse af timelaps’es til brug for markedsføring (korte videoklip, der viser fremstillingen af en tegning fra start til slut)

 

 

Sådan arbejder Charlotte T. Frobenius

Charlotte T. Frobenius håndtegner selv alle illustrationer, men hun arbejder digitalt for nemmere at kun dele og videresende billedfiler. Alle illustrationer fremstilles i høj opløsning (mindst 300 dpi). Desuden arbejder hun i flere lag, hvilket giver hendes mulighed for i samråd med forfatteren at finpudse og tilpasse elementer i illustrationer, alt efter forfatterens ønske.

Det giver en kæmpe fleksibilitet, mener hun, og også et bedre resultat.

 

 

Prisen er altid til diskussion

Charlotte T. Frobenius har ingen faste priser på sine illustrationer. Det afhænger nemlig af projektets omfang (antal sider i bogen/ antal tegninger, format, detaljeniveau, m.m.), samt om hvorvidt forfatteren ønsker fulde rettigheder til tegningerne efter bogens udgivelse. Derfor fastsættes prisen altid sammen med forfatteren på baggrund af dennes ønsker.

 

 

Charlotte T. Frobenius har selv bøger på vej

Charlotte T. Frobenius udkommer selv med flere børnebøger i 2019, som er både tegnet og fortalt af hende selv. Af hensyn til de forskellige forlagsaftaler nævnes hendes egne bogprojekter ikke med titel i dette indlæg, men er du interesseret i at følge med i Charlottes udgivelser og eventuelt se flere eksempler på hendes illustrationer, kan du følge med på hendes Facebook og Instagram profil under h.h.v. @FrobbieStories og #FrobbieStories.

 

Charlotte T. Frobenius har desuden medvirket i andre forfatteres udgivelser med eksempelvis grafisk assistance og korrekturlæsning. Blandt andet er hun udgivet som medforfatter på kogebogen RAW – spis næringsrigtigt RAW, der er skrevet af kok Andreas Hardrup i samarbejde med klinisk diætist Klaus Frobenius. I bogen RAW – Spis næringsrigtigt RAW har Charlotte T. Frobenius bistået med det grafiske arbejde samt korrekturlæsning og layout.

 

Charlotte T. Frobenius er nemlig lidt af en blæksprutte, der via FrobbieStories tilbyder flere forskellige services i tillæg til udarbejdelse af illustrationer, herunder korrekturlæsning, redaktørarbejde, bogrådgivning, ghostwriting, boganmeldelser og bogtrailers. Er du forfatter eller forfatterspire, er Charlotte T. Frobenius måske relevant for dig, at kigge nærmere på?

admin